Pladsanvisning

Du kan selv booke plads til dit barn i dagpleje, daginstitution eller SFO på en let og overskuelig måde. Den hedder "NemPlads" og er en del af "Børn i Holbæk".

NemPlads

NemPlads gør det nemt og overskueligt at vælge og booke en ledig plads til dit barn i dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO/klub.

Gå til NemPlads

Hvad er NemPlads

NemPlads er en løsning, som gør det nemt og overskueligt at vælge og booke en ledig plads til dit barn i dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO/klub. Du er ikke længere afhængig af ventelister, og det betyder, at du med det samme ved, hvor og hvornår dit barn kan starte.

Du kan ind- og udmelde dit barn og søge friplads. NemPlads sikrer overholdelse af pasningsgaranti og søskendefordel.

Book allerede nu en plads til dit barn fra og med 1. juni 2016 til børnehave og SFO. 

Se vores folder om NemPlads her.

Hvor finder jeg NemPlads

Du kan finde NemPlads på din computer på børniholbæk.dk eller via tablet og smartphone. Du kan hente en app i Google Play eller App Store, ved at søge på ”Børn i Holbæk”. Du skal bruge NemId for at booke plads til dit barn.

Du vil modtage en bekræftelse, når din bookning er gennemført.

Har du brug for hjælp til at booke plads, kontakt da Holbæk kommune på 7236 3636 eller henvend dig i Borgercentret, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk.

Sådan booker du en plads

  • log ind på børniholbæk.dk med NemID
  • find fanen NemPlads under dit barns navn
  • vælg den dato du ønsker, dit barn skal starte
  • angiv det dagtilbud, du ønsker, at dit barn skal starte i

Når du har fundet den plads, der passer bedst til jeres behov, skal du huske at klikke på 'Book plads'.

Plads i dagtilbud

Du kan med fordel vælge et dagtilbud, i det område du bor i. Skoler og dagtilbud i det enkelte område samarbejder om at sikre det enkelte barn et sammenhængende læringsforløb.

Vælg den rigtige plads

Det er en god ide at kontakte dit dagtilbudsområde, hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst at vælge for dit barn, eller hvis sundhedsplersken har anbefalet det.

Hvis du vælger dagpleje

Finder du ikke en ledig plads hos den dagplejer du helst vil have dit barn passet hos, er du velkommen til at kontakte områdets dagplejeleder. Her kan du få information om, hvornår der evt. kan blive plads til dit barn.

Når du booker plads hos en dagplejer, bør du samtidig booke plads til dit barn i børnehave. Du kan benytte børnehaveplads fra barnet er 2 år og 9 måneder.

 

Orlov og pasningsgaranti

Barnet garanteres plads i samme institution, hvis du holder forældreorlov på det indmeldte barn i mindst 8 uger. Denne garanti kan dog ikke gives i dagplejen. Dokumentation skal fremsendes til Pladsanvisningen.

Udmeldelse

Udmeldelse skal ske via børniholbæk.dk med en måneds varsel til den nærmeste 1. eller 15. i en måned.

Madordning

I nogle dagtilbud er der en madordning. Se hvilke børnehuse, der er med i ordningen.

Pasning i anden kommune

Alle børn har ret til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune. Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune fastsættes bopælskommunens tilskud således, at det svarer til den gennemsnitlige kommunale udgift for en tilsvarende plads i bopælskommunen. Forældrebetalingen udregnes og opkræves af bopælskommunen.

Betaling og tilskud

Udgangspunktet er, at der betales for den plads barnet benytter. Dit barn kan også blive passet i en anden kommune.

Betaling

Udgangspunktet er, at der betales for den plads dit barn er tilbudt.
- Dagplejetakst (inkl. mad og ekskl. bleer)
- Institutionsplads for børn mellem 0 og 2 år og 8 mdr (ekskl. bleer)
- Institutionsplads for børn fra 2 år og 9 mdr. til skolestart

Se takster her

Økonomisk fripladstilskud

Den aktuelle husstandsindtægt ligger til grund for bevilling af økonomisk friplads. Der skal søges om tilskuddet. Du skal ansøge elektronisk via digital pladsanvisning.

Søskendetilskud

Til familier med mere end ét barn i dagtilbud ydes søskendetilskud. Der betales fuld takst for den dyreste plads*, og søskendetilskud udgør 50 % af betalingen for øvrige pladser. Søskendetilskuddet beregnes automatisk.
*Der er tale om driftstilskuddet.

Tilskud til privat børnepasning

Hvis du selv ansætter en børnepasser, yder kommunen et økonomisk tilskud til børn i alderen ½ år til og med 5 år. Det er en betingelse, at barnet er skrevet op til en kommunal institution, før du ansætter en privat børnepasser. Børnepasseren godkendes af dagplejelederen i det område, hvor vedkommende bor. Der er loft over tilskuddets størrelse og samtidig kan tilskuddet ikke overstige 75 % af de dokumenterede udgifter til børnepasseren. Tilskuddet betales bagud til forældre. Der ydes ikke yderligere økonomisk tilskud til privat børnepasning.

Ansøg om tilskud til privat børnepasning

Tilskud til pasning af eget barn

Holbæk kommune yder ikke tilskud til pasning af eget barn.

Tilskud ved brug af privatinstitution

Privatinstitutioner fastsætter selv forældrenes egenbetaling. Der gælder således ikke et loft for forældrebetalingen.
Der gives søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud og fripladstilskud af behandlingsmæssige årsager, såfremt dette er vurderet nødvendigt.

Pasning i anden kommune

Alle børn har ret til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune. Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune fastsættes bopælskommunens tilskud således, at det svarer til den gennemsnitlige kommunale udgift for en tilsvarende plads i bopælskommunen. Forældrebetalingen udregnes og opkræves af bopælskommunen.

 

Plads i SFO og Cirkus Kæphøj

Du kan booke plads til dit barn i SFO fra dag til dag. Pladsanvisningen opskriver og anviser til Cirkus Kæphøj.

Plads i SFO

Du kan bokke plads til dit barn i SFO fra dag til dag. Du skal opskrive dit barn via NemPlads. Udmeldelse skal ske via NemPlads til den 15. og inden udgangen af en måned, med en måneds varsel.

Kommende 0.-klasser i SFO

Dit barn kan indmeldes i SFO ved den skole, hvor det er indskrevet. Indmeldelsen kan tidligst ske 1. august. Der betales SFO-takst.

Før-SFO

Enkelte institutioner indskriver kommende 0.-klassebørn før den 1. august. Børn, der er indskrevet til at starte i 0.-klasse på skolen, overflyttes fra børnehave til før-SFO, når ordningen åbnes. Der betales børnehavetakst indtil 30. juni. Pr. 1. juli overflyttes børnene til SFO. Der betales SFO-takst.

Cirkus Kæphøj

Klubben er et tilbud for alle mellem 10-16 år. Du kan læse mere om klubben på www.kaephoj.dk.Der betales særskilt takst.

Du kan booke plads i Cirkus Kækphøj, når dit barn er fyldt 9 år.

Du kan se yderligere oplysninger vedrørende pasningstilbud under Dagtilbud.

Fællespasning

Holbæk Kommune tilbyder fællespasning i fire udvalgte børnehuse. Du kan vælge hvilket af de fire børnehuse, du ønsker.

Fællespasning foregår i fire udvalgte børnehuse, som er fordelt rundt omkring i kommunen. Børnehusene udpeges en gang om året. Valget af de fire børnehuse er med til at sikre, at der er gode fysiske rammer og pædagogiske muligheder, som tilgodeser alle børnene.

Børnehuse, der er varetager fællespasningen i 2017:

Solsikken 

Mørkøv Børnehus

Sofiehaven 

Børnehuset Solgården

Børnehusene modtager børn fra dagpleje, vuggestue, børnehave og SFO.

Fællespasning tilbydes på alle lukkedage, bortset fra grundlovsdag og juleaftensdag, i tidsrummet 6.00 til 17.00 (fredag dog til 16.45). Tiderne kan blive begrænset, hvis der ikke er nok tilmeldte børn. Dagene for fællespasning besluttes en gang årligt. Se lukkedage her.

Forventninger

Vi forventer, at forældre og ansatte samarbejder om, at barnet besøger børnehuset, inden fællespasningen finder sted. Det vil ikke kunne forventes, at der er kendte voksne, men du kan være sikker på at de medarbejdere, der deltager i fællespasningen, vil gøre sit bedste for at tage godt imod dit barn og dig.

Hvis du vil benytte dig af tilbuddet om fællespasning, skal du tilmelde dit barn elektronisk via forældreintra 'Børn i Holbæk'. 

Information fra børnehuset til dig

Du vil modtage et orienteringsbrev fra det børnehus, hvor du har valgt, at dit barn skal passes. I brevet står der noget om indretningen af børnehuset, åbningstider, om der er morgenmad, hvornår der spises, om personalet der er på arbejde, og hvilke aktiviteter de forventer at planlægge på de dage, hvor der er fællespasning.

Tilmeldingsfrister

Fristerne er sat på baggrund af de gældende varslingsregler for ferieafholdelse for medarbejderne.

Har du brug for pasning på enkelte lukkedage?

Du kan melde dit barn til fællespasning cirka to måneder før lukkedagen. Tilmeldingen lukkes en måned før lukkedagen. Ved behov for fællespasning i uge 29 og 30 er det muligt at tilmelde dit barn fire måneder før uge 29 og tilmeldingen lukker tre måneder før uge 29. 

Akut behov for pasning

Skulle du være i den situation, at du uventet har brug for pasning efter tilmeldingsfristen, er det også muligt. Kontakt da lederen af dit barns børnehus eller Pladsanvisningen.

Ønsker du mere information om lukkedage og fællespasning, er du velkommen til at spørge i dit barns dagtilbud.

 

Takster og tilskud 2016

Her kan du se takster for forældrebetaling og madordning, samt tilskud til økonomisk friplads og tilskud til privatpasning.

Den månedlige forældrebetaling for børn i daginstitutioner, kommunal dagpleje og skolefritidsordninger (SFO)/klubber er fastsat til nedenstående.

 

Takstændringer pr. 1. oktober 2016.  

Pr. 1. august 2016 er taksten pr. måned i 12 mdr.              

 

Takst  

           

Daginstitution

 
Institutionsplads 0 til 2 år og 8 måneder 2.685 kr.
Institutionsplads 2 år og 9 måneder til 6 år 1.591 kr.
Madordning pr.  barn uanset alder    585 kr.
Kommunal dagpleje, incl. kost 2.667 kr.
   

 

Kommunale fritidstilbud til børn i skolealderen    0. - 3. kl          4 kl. og ældre
Heltidsmodul  1.732 kr.  1.113 kr.
Cirkus Kæphøj    1.365 kr.
     

 

Tilskud til privat børnepasning                                                

Tilskud

Max. tilskud til privatbørnepasning 0 til 2 årige 6.167 kr.
Max. tilskud til privatbørnepasning 3 til 5 årige 3.404 kr.

 

 

 

Fripladser

 

Pr. 1. januar 2016 ændres indtægtsgrænsen for bevilling af økonomiske tilskud til daginstitutioner, kommunal dagpleje og klubber/skolefritidsordninger.

 

Indtægtsgrænsen er herefter    
Under 166.401 kr. Udgør egenbetalingen                               0 %
Over   516.800 kr. Udgør egenbetalingen                            100 %

 

Fripladsskalaens indtægtsgrænser forhøjes med:
•7.000 kr. for hvert barn under 18 år ud over det første i hjemmet hos forældrene eller den forælder, der har retten til pladsen og til fripladstilskuddet.
•58.211 kr. når den forældre, der har retten til pladsen og til fripladstilskuddet, er enlig forsørger.

 

Den aktuelle indtægt, der ligger til grund for bevilling af økonomisk friplads beregnes fra 1. januar 2016 således:
•Den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.

 

Yderligere oplysninger omkring økonomisk friplads fås ved henvendelse til pladsanvisningen.

 

Tilskud til privat børnepasning

 

Når du ansætter en børnepasser kan der ydes tilskud til børn i alderen 6 måneder til 5 år.

 

Betingelserne for tilskud til privat børnepasning

 

Pr. 1. august 2016 yder kommunen 75 % af de dokumenterede udgifter dog max. 6.167 kr. pr. md. for børn i alderen ½ - 2 år og max. 3.404 kr. pr. md. for børn i alderen 3 – 5 år. Der ydes ikke tilskud til pasning af eget barn.

 

Det er en betingelse for at modtage tilskuddet, at forældrene indgår aftale med andre, fx. en enkeltperson eller en privat pasningsordning om at passe barnet mod betaling. Det er en betingelse, at barnet er skrevet op til et kommunalt dagtilbud.

 

Forældrene skal indgå en skriftlig pasningsaftale med den person eller privat pasningsordning, som skal passe barnet. Kommunens godkendelse af denne pasningsaftale er en forudsætning for udbetaling af tilskud. Du skal ansøge om tilskud digitalt.

 

Ansøg om tilskud til privat børnepasning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Takster og tilskud 2017

Her kan du se takster for forældrebetaling i dagtilbud, SFO og klubtilbuddet Cirkus Kæphøj.

Nyt om forældrebetaling i dagtilbud, SFO og Cirkus Kæphøj 2017

I november 2016 blev det varslet, at betalingen for pladser i dagpleje, daginstitutioner med og uden frokost, skolefritidsordninger og Cirkus Kæphøj vil blive opkrævet i 11 rater i stedet for som hidtil i 12 rater.  Beslutningen om 11 måneders betaling, var en del af byrådets beslutning om, at oprette sommermoduler i daginstitutioner og SFO med særskilt betaling. Udvalget ”Læring og Trivsel for børn og Unge” besluttede på sit møde d. 10. januar 2017, at der alligevel ikke oprettes sommermoduler i uge 27, 28, 29 30. Det betyder at forældrebetalingen for juli måned skal indregnes i den sædvanlige forældrebetaling og de gældende takster vil derfor blive ændret pr. 1. maj 2017.


Byrådet tager endelig stilling til takstændringen, herunder antallet af opkrævningsterminer på sit møde d. 25. januar 2017, hvorefter ændringen vil blive varslet med 3 måneders varsel.

Takster 2017

Forældrebetalingen opkræves, indtil ændringerne træder i kraft i nedenstående rater.

Dagtilbud i 11 måneder                                              Takst pr. måned 
Dagpleje                   2.831
Daginstitution: 0-2 år og 8 mdr                   2.960
Daginstitution: 2 år og 9 mdr. til 6 år                    1.747
Frokost indtil 1. april                      598
SFO og Kæphøj i 11 måneder                                     Takst pr. måned 
SFO1 (0-3 klasse)                   1.660
SFO2 (4-7 klasse)                      830
Cirkus Kæphøj                   1.522

Varsling om ændring af taksterne offentliggøres senest 1. februar 2017.

Tilskud til private pasningsordninger, - institutioner og før SFO ved private skoler.

I tilknytning til beregningen af tilskud og takster for de kommunale tilbud fastsættes takster for tilskud til private pasningsordninger, private institutioner m.fl. Disse tilskud udbetales stadig i 12 rater om året. Du kan læse mere om vilkårene for private pasningsordninger her.

Private pasningsordninger

Tilskuddet udbetales til forældre, der benytter en privat pasningsordning som et alternativ til en plads i dagpleje eller daginstitution. Kommunen yder 75% af de dokumenterede udgifter, dog max nedenstående:

Tilskud til privat pasning, pr. måned i 12 mdr.                           2017 
Tilskud til privat pasning pr. barn, 0 - 2 år max.   6.371 
Tilskud til privat pasning pr. barn, 3 - 5 år max.  3.592 

Tilskuddet falder til den første i den måned,hvor barnet fylder 3 år. Tilskuddet udbetales altid bagud.
Forældre skal indgå en skriftlig pasningsaftale med den person eller privat pasningsordning, som skal passe barnet. Kommunens godkendelse af denne pasningsaftale er en forudsætning for udbetaling af tilskud. Du kan søge om tilskud digitalt via Borger.dk og Børn i Holbæk (NemPlads). Ansøgningen skal modtages senest en måned før barnet starter i ordningen. 
Der ydes ikke tilskud til pasning af eget barn. Ønsker du at skifte fra en privat pasningsordning til dagpleje eller daginstitution, kan du gøre det via NemPlads. Husk at give Pladsanvisningen besked om ophøret. 

Private daginstitutioner

Tilskuddet udbetales til godkendte private daginstitutioner. Der gives tilskud til børn bosat i Holbæk Kommune.

Tilskud pr. måned i 12 måneder                      
Samlet tilskud pr. barn under 3 år                                                 8.743 
Heraf driftstilskud  8.076 
Heraf administrationsbidrag (2,1%)     226 
Heraf bygningstilskud (4,1%)    441 
Samlet tilskud pr. barn over 3 år   4.537
Heraf driftstilskud   4.237 
Heraf administrationsbidrag (2,1%)      119 
Heraf bygningstilskud (3,2%)     181 

Tilskud til før-SFO ved private skoler

Tilskuddet svarer til tildelingen til kommunale skolefritidsordninger.

Tilskud til privat før-SFO                                                                 
Tildeling 3.685 

Fripladser

Pr. 1. januar 2017 ændres indtægtsgrænsen for bevilling af økonomisk tilskud til daginstitutioner, kommunal dagpleje og klubber/skolefritidsordninger (SFO).

Indtægtsgrænsen er herefter

Under 170.701 kr.                            udgør egenbetalingen                           0% 
Over   528.200 kr. udgør egenbetalingen                        100% 

Fripladsskalaens indtægtsgrænser forhøjes med:
® 7.000 kr. for hvert barn under 18 år ud over det første barn i hjemmet hos forældrene eller den forældre, der har retten til pladsen og til fripladstilskuddet.
® 59.492 kr. når den forældre, der har retten til pladsen og fripladstilskuddet, er enlig forsørger.


Yderligere oplysninger omkring økonomisk friplads, fås ved henvendelse til Pladsanvisningen.

 

 

Nye regler vedrørende fripladstilskud 2016

Information om nye regler til borgere, der modtager økonomisk fripladstilskud. Ændring af fripladsregler til dagtilbud, fritids- og klubtilbud.

Ændring af fripladsregler til dagtilbud, fritids- og klubtilbud pr. 1. januar 2016.

 Nye regler i korte træk, hvis du i forvejen modtager fripladstilskud:

  • Kommunen får automatisk besked fra SKAT hvis husstandsindkomsten ændrer sig.
  • Din forældrebetaling reguleres automatisk, hvis din husstandsindkomst stiger eller falder.
  • Ved varig ændring i husstandsindkomsten, kan du selv ændre indkomsten digitalt, så du får den rigtige opkrævning med det samme.
  • Èn gang om året efterregulerer kommunen dit fripladstilskud.
  • Du har pligt til at oplyse kommunen om indkomstændringer hvis du er selvstændig eller har udenlandsk indkomst.

 

Orienteringsskrivelse udsendes til alle borgere med et aktivt fripladstilskud – skrivelsen kan ses her

 

Nyt om forældrebetaling

Varsling af takst for frokost fra d. 1. april 2017

Sidst i november 2016 blev det varslet, at betalingen for pladser i dagpleje, daginstitutioner med og uden frokost, skolefritidsordninger og Cirkus Kæphøj vil blive opkrævet i 11 rater i stedet for som hidtil i 12 rater.  Beslutningen om 11 måneders betaling, var en del af byrådets beslutning om, at oprette sommermoduler med særskilt betaling. Byrådet besluttede på sit møde d. 14. december, at Udvalget ”Læring og Trivsel for børn og Unge” skal genbehandle sagerne om sommermoduler og lukkedage. Det forventes derfor, at der kan komme ændringer af nedenestående takster i løbet af foråret.

Varsling af takst for frokost fra d. 1. april 2017

Forældrene i daginstitutionerne tog i november stilling til, om de ønskede at fravælge frokostordningen. I perioden fra april 2017 til udgangen af 2019 benyttes frokostordningen af 15 huse. Det betyder, at ordningen bliver lidt billigere end de 598 kr. om måneden i 12 måneder, der var forudsat i afstemningsmaterialet. Taksterne varsles under forudsætning af udvalgets godkendelse.

  Rater v. 11 måneder Rater v. 12 måneder 
Frokost fra 1. april 2017                             620                            568

I første kvartal koster frokostordningen, som tidligere varslet 598,- kr. om måneden.


Takster 2017

Forældrebetalingen opkræves, som tidligere varslet pr. 1. januar 2017 med nedenstående takster

Dagtilbud i 11 måneder                                              Takst pr. måned 
Dagpleje                   2.831
Daginstitution: 0-2 år og 8 mdr                   2.960
Daginstitution: 2 år og 9 mdr. til 6 år                    1.747
                   
SFO og Kæphøj i 11 måneder                                     Takst pr. måned 
SFO1 (0-3 klasse)                   1.660
SFO2 (4-7 klasse)                      830
Cirkus Kæphøj                   1.522

Varsling om ændring af taksterne, herunder afklaring af betalingen for juli måned forventes fremsendt ultimo januar 2017.

Nedenstående er uændret i forhold til tidligere takstvarsel

Tilskud til private pasningsordninger, - institutioner og før-SFO ved private skoler.
I tilknytning til beregningen af tilskud og takster for de kommunale tilbud fastsættes takster for tilskud til private pasningsordninger, private institutioner m.fl. Disse tilskud udbetales stadig i 12 rater om året.


Private pasningsordninger


Tilskuddet udbetales til forældre, der benytter en privat pasningsordning som et alternativ til en plads i dagpleje eller daginstitution.

Tilskud til privat pasning, pr. måned i 12 mdr.                           2017 
Tilskud til privat pasning pr. barn, 0 - 2 år max.   6.371 
Tilskud til privat pasning pr. barn, 3 - 5 år max.  3.592 

Private daginstitutioner

Tilskuddet udbetales til godkendte private daginstitutioner. Der gives tilskud til børn bosat i Holbæk Kommune.

Tilskud pr. måned i 12 måneder                      
Samlet tilskud pr. barn under 3 år                                                 8.743 
Heraf driftstilskud  8.076 
Heraf administrationsbidrag (2,1%)     226 
Heraf bygningstilskud (4,1%)    441 
Samlet tilskud pr. barn over 3 år   4.537
Heraf driftstilskud   4.237 
Heraf administrationsbidrag (2,1%)      119 
Heraf bygningstilskud (3,2%)     181 

Tilskud til før-SFO ved private skoler

Tilskuddet svarer til tildelingen til kommunale skolefritidsordninger.

Tilskud til privat før-SFO                                                                 
Tildeling 3.685 

Varsling af takstændring 2017

Her kan du se takstændringer i daginstitutioner og skolefritidsordninger (SFO) pr. 1. maj 2017.

Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge” besluttede på sit møde d. 10. januar, at der ikke som forudsat bliver etableret særlige sommermoduler med særskilt takst ved daginstitutioner og SFO. Forældrenes andel af udgifterne til pasning i juli måned skal derfor indregnes i den sædvanlige forældrebetaling.

Byrådet har på sit møde d. 25. januar besluttet at ændre taksterne i daginstitutioner og SFO pr. 1. maj. Forældrebetalingen for daginstitutionspladserne udgør i alt 25 % af kommunens årlige udgifter til drift af en plads. For skolefritidsordninger fastsætter byrådet betalingen i forbindelse med budgetlægningen.

 Takster 2017 Årlig betaling  Rater jan. - apr.  Rater maj - dec.(juli fri) 
Daginstitution 0 -2 år og 8 mdr.  33.348                  2.960                               3.092
Daginstitution 2 år og 9 mdr.-6 år  19.701                  1.747                               1.816
SFO 1  19.200                  1.660                               1.794
SFO 2    9.600                     830                                  897

Takstændringen skal jf. dagtilbudsloven varsles med 3 måneders varsel og træder derfor i kraft pr. 1. maj 2017

Forældrebetaling i dagtilbud, SFO og Cirkus Kæphøj 2017

Betalingen for pladser i dagpleje, daginstitutioner med og uden frokost, skolefritidsordninger og Cirkus Kæphøj opkræves i 11 rater. Der bliver således ikke opkrævet betaling for juli måned. Den årlige betaling for en plads i dagpleje og daginstitutioner svarer til 25 % af kommunens udgifter til drift af pladsen. Ligesom beregningsgrundlaget for pladser i SFO og Cirkus Kæphøj, og for daginstitutionernes frokostordning er uændrede.

Prisen for frokostordningen ændres pr. 1. april i forbindelse med overgang til ny ordning. Taksten frem til 1. april svarer til 1/12 af den årlige pris for hidtidige frokostordning, mens den nye takst svarer til 1/11 af den årlige pris for den nye ordning.

Prisen for pladser i daginstitutioner ændres, som varslet ovenfor pr. 1. maj 2017.

Dagtilbud i 11 måneder  Årlig betaling 11 Rater
Dagpleje            31.141            2.831
Daginstitution: 0-2 år og 8 mdr.            33.348   2.960/3.092
Daginstitution: 2 år og 9 mdr. til 6 år             19.701   1.747/1.816
Frokost (ændres 1. april 2017)              6.820       598/ 620 

 

SFO og Kæphøj i 11 måneder          Årlig betaling   11 Rater
SFO1 (0-3 klasse)            19.200   1.660/1.794
SFO2 (4-7 klasse)               9.600        830/897
Cirkus Kæphøj             16.742            1.522

Der opkræves ikke som tidligere varslet særskilt betaling for pasning i daginstitutioner og SFO i uge 27-30.



Feedback

Opret et e-mail abonnement

Sidst opdateret

13.02.2017

Ansvarlig redaktør

Sanne Christiansen

Kontakt pladsanvisning

Telefon: 7236 3636
Telefontid: Man-fredag kl. 8.30 - 10.00

Mail: pladsanvisning@holb.dk

 

 

 

Har du brug for hjælp

Se telefontider og kontaktoplysninger ovenfor.

 

Har du ikke NemID eller har du brug for hjælp til at booke plads til dit barn, så kontakt Borgerservice, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk. Tlf.: 7236 3636.

 

Åbningstider for Borgerservice:

Mandag - onsdag 10.00 - 13.00

Torsdag  10.00 - 17.30

Fredag    10.00 - 13.00

 

Skole- og dagtilbudsområder

Holbæk Kommune er inddelt i 4 dagtilbuds- og skoleområder. Se på kortet hvilke dagtilbud og folkeskoler, der ligger i dit område.

Se kortet i stort format

Når du klikker på en markering på kortet, kan du se institutionernes og skolernes kontaktinformationer og klikke dig ind på deres hjemmesider. De lilla symboler på kortet er børnehuse og dagpleje, og de blå/turkise er skoler.